Handelsbetingelser
CVR: 45179699
Saxtorphsvej 6, 2500 Valby
Tlf.: +45 42 65 68 28
Mail: Mettefjording@gmail.com
Web: www.naturenskilde.dk Naturens Kilde er en enkeltmandsvirksomhed.
Gældende fra 15.02.2026
1. GENERELLE VILKÅR
1.1 Anvendelse
Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser og arrangementer leveret af Naturens Kilde til både private kunder og virksomheder.
Handelsbetingelserne accepteres ved kundens bestilling eller betaling.
Betingelserne fremsendes desuden pr. e-mail i forbindelse med bekræftelse af køb.
1.2 Betaling
1.2.1 Private
Betaling sker via:
• Simplero (ved datofastsatte arrangementer)
• MobilePay
• Bankoverførsel (efter aftale)
Betaling sker forud for levering.
1.2.2 Virksomheder
Betaling sker efter fremsendt faktura med 8 dages betalingsfrist, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Ved forsinket betaling kan der pålægges renter i henhold til renteloven.
1.3 Naturbaserede aktiviteter og vejr
Virksomhedens ydelser foregår som udgangspunkt udendørs.
Arrangementer gennemføres i al slags vejr. Deltageren er selv ansvarlig for passende påklædning og fodtøj i forhold til årstid og vejrforhold.
Naturens Kilde forbeholder sig ret til at aflyse, flytte eller ændre et arrangement, hvis vejrforhold eller andre forhold vurderes at være sikkerhedsmæssigt uforsvarlige. Denne vurdering træffes af virksomheden.
Ved aflysning tilbydes deltageren en ny dato eller refundering.
1.4 Ansvar og deltagelse
Naturens Kilde tilbyder naturbaserede udviklingsforløb og refleksionsprocesser. Ydelserne udgør ikke sundhedsfaglig behandling og kan ikke træde i stedet for lægelig, psykologisk eller anden autoriseret behandling.
Det er altid deltagerens eget ansvar at vurdere sin fysiske og psykiske egnethed til deltagelse. Er man i tvivl om relevansen af et tilbud, opfordres man til at kontakte virksomheden for afklaring.
I udviklingsprocesser inviteres deltageren til refleksion og fordybelse. Det er den enkelte deltager, der selv afgør, hvor dybt vedkommende ønsker at arbejde.
Ved naturbaserede aktiviteter kan der gives sikkerhedsanvisninger, som skal følges. Naturens Kilde kan ikke holdes ansvarlig for skader, der opstår som følge af, at klare sikkerhedsanvisninger ikke efterleves.
Deltagelse sker i øvrigt på eget ansvar. Naturens Kilde kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab eller skader på personlige ejendele.
Naturens Kilde er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, og ansvarsbegrænsningen gælder ikke ved grov uagtsomhed eller forsæt.
1.5 Reklamation
For private kunder gælder købelovens regler om reklamation.
Hvis en deltager oplever, at en ydelse ikke lever op til det aftalte, skal Naturens Kilde kontaktes uden unødigt ophold efter, at forholdet er opdaget.
Reklamation skal ske skriftligt og beskrive det konkrete forhold.
Virksomheden vil herefter tage stilling til sagen og søge en dialogbaseret løsning.
1.6 Klageadgang
Hvis der ikke opnås en løsning via dialog, kan der indgives klage til:
Nævnenes Hus: www.naevneneshus.dk
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes: www.ec.europa.eu/odr
1.7 Persondata
Naturens Kilde behandler personoplysninger i forbindelse med booking og forløb.
Oplysninger behandles fortroligt og deles kun med relevante samarbejdspartnere (fx Simplero og MobilePay) i det omfang det er nødvendigt.
En fuld privatlivspolitik offentliggøres særskilt.
1.8 Force majeure
Naturens Kilde er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af aftaler som følge af forhold uden for rimelig kontrol, herunder sygdom, myndighedspåbud, naturforhold eller andre uforudsete hændelser.
I sådanne tilfælde er Naturens Kilde berettiget til at aflyse eller udskyde arrangementet uden erstatningsansvar.
Allerede betalte beløb for ikke-leverede ydelser refunderes dog.
2. SANSEBAD & DATOFASTSATTE ARRANGEMENTER
2.1 Tilmelding
Ved køb af plads til et arrangement tilmelder kunden sig en konkret dato og et konkret tidspunkt.
Køb sker via Simplero.
2.2 Fortrydelsesret
Der er ikke 14 dages fortrydelsesret ved køb af billetter til arrangementer på en fastsat dato, da der er tale om fritidsaktiviteter på et bestemt tidspunkt, jf. forbrugeraftaleloven.
2.3 Ombytning og overdragelse
• Ombytning til anden dato kan ske ved skriftlig henvendelse senest 24 timer før arrangementsstart, forudsat at der er ledige pladser.
• Pladsen kan overdrages til en anden person ved skriftlig besked senest 24 timer før arrangementsstart.
• Ved udeblivelse eller afbud mindre end 24 timer før arrangementsstart refunderes beløbet ikke.
2.4 Klippekort
Klippekort kan alene anvendes til sansebad.
Klippekort er gyldige i 12 måneder fra købsdato.
Ubrugte klip bortfalder ved udløb.
3. INDIVIDUELLE NATURTERAPI-FORLØB
3.1 Køb og opstart
Naturterapi-forløb købes via direkte kontakt og betales via MobilePay eller bankoverførsel.
Ved individuelle forløb foretages en indledende afklaring med henblik på at vurdere forløbets relevans.
Et forløb anses for påbegyndt ved første betalte session.
Forløb afvikles som udgangspunkt inden for 3 måneder.
3.2 Fortrydelsesret
Ved køb af naturterapi-forløb har kunden 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunktet.
Hvis kunden ønsker opstart inden for de 14 dage, giver kunden samtykke til, at forløbet påbegyndes før fortrydelsesfristens udløb.
Hvis forløbet påbegyndes inden fristens udløb og kunden fortryder, betales der forholdsmæssigt for den del, der allerede er leveret.
Hvis forløbet er fuldt gennemført inden 14 dage, bortfalder fortrydelsesretten.
Fortrydelse skal ske skriftligt via e-mail.
3.3 Afbestilling af individuelle sessioner
Afbud meddeles hurtigst muligt og senest 24 timer før sessionens start, så en anden klient kan tilbydes den reserverede tid.
Afbud mindre end 24 timer før: fuld pris opkræves, og sessionen bortfalder.
Afbud skal ske på sms eller telefonisk til Naturens Kilde.
3.4 Pauser
Forløb kan som udgangspunkt ikke pauses.
I særlige og uforudsete tilfælde kan pause aftales individuelt efter skriftlig aftale.
3.5 Sparring
Ved forløb med inkluderet sparring gælder:
• Sparring foregår telefonisk eller online.
• Sparring gælder kun i den periode, hvor forløbet er aktivt.
• Når sidste session er afviklet, ophører sparringsadgangen.
• Alle forløb afsluttes med én opfølgningssamtale.
4. VIRKSOMHEDSFORLØB
4.1 Afbestilling
Ved afbestilling gælder følgende:
• Mere end 90 dage før: ingen betaling
• 30–90 dage før: 50 % af aftalt pris
• 14–30 dage før: 75 % af aftalt pris
• Mindre end 14 dage før: 100 % af aftalt pris
Ændring af arrangementsdato kan ske efter skriftlig aftale uden afbestillingsgebyr.
Eventuelle meromkostninger eller ikke-refunderbare tredjepartsudgifter som følge af datoændringen afholdes af kunden.
Se i øvrigt pkt. 4.2 vedrørende tredjepartsudgifter.
4.2 Tredjepartsudgifter og lokaleleje
Udgifter til tredjepartsleverandører, herunder leje af ekstern lokation, forplejning, teknisk udstyr, materialer mv., som Naturens Kilde indgår aftale om eller har afholdt eller er forpligtet til at afholde på kundens vegne, viderefaktureres til kunden.
Såfremt disse udgifter ikke kan refunderes ved afbestilling eller ændring af arrangementsdato, bæres den fulde økonomiske risiko af kunden uanset tidspunktet for afbestillingen.
Disse udgifter faktureres særskilt og er ikke omfattet af ovenstående afbestillingsregler.